ÆBLEPLUKKERTUR - SEPTEMBER 2014

Årets æbleplukkertur var i år planlagt til at starte midt i Storstrømmen - nemlig med mødested på Farø.

Turen skulle nemlig gå til Thorsvang - Danmarks Samlermuseum i Lendemarke på Møn.

 



Et kig på speedometeret antyder, at der var - om ikke medvind på cykelstien - så god fart på motorvejen
for at komme til mødestedet på Farø..





Her ses de deltagende biler på parkeringspladsen på Farø inden afgang mod Møn.



Nogle pæne bagsmække - den helt rigtige på en 2CV er den med "ATOMKRAFT - NEJ TAK" 

Her er alle vel ankommet til plænen foran museet. Denne flotte opmarch vakte behørig opsigt blandt de øvrige gæster.

Foran museets indgang var der i dagens anledning opmarcheret en hel del forskellige køretøjer - blandt andet Kurt Eskildsens flotte B11.

Årsagen var, at Møns Motorklub samme dag havde arrangeret deres efterårstur med start fra museet.

 

Et flot syn af forskellige mærker - bl.a. en rigtig flot højrestyret MG.

Selve museet indeholder en fantastisk stor samling af gamle forretninger fra Stege by med interiør.

Desuden er der udstillet en masse ting fra dagligdagen i Danmark igennem de sidste 100 år.

I et af udstillingslokalerne var der en specialudstilling om agent 007 - James Bond og der var selvfølgelig også en gul 2CV fra filmen "For your eyes only",

hvor den spillede en stor rolle som flugtbil for James Bond.

 

Efter besøget på museet gik turen over broen til Stege, hvor frokosten blev indtaget i det gode vejr

på det grønne område ned mod Stege Nor.

Det skal være usagt, om det skyldes indtagelsen af indholdet i flasken, der er årsag til værkførerens røde pletter..

Inden turen gik retur mod Bogø fik vi lejlighed til at se Stege by på en spadseretur langs Noret og op til voldanlægget ved Mølleporten

og videre ned ad hovedgaden og igennem Luffes Gård og retur til parkeringspladsen.

 


Dagen sluttede selvfølgeligt med at plukke æbler. Dette foregik ved Café Farø Vad.

Her sluttede 3 * M sig til selskabet og der blev plukket lidt æbler i den gamle plantage.

Der var efter æbleplukningen mulighed for at presse sin egen æblesaft, og vi fik desuden et par smagsprøver.

 



Klubben hvor der sker noget!

 

Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2014. Sidst opdateret den 09. oktober 2014

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.