FILMAFTEN - 5. NOVEMBER 2008


Som annonceret var der film på programmet på denne klubaften.


WEB-masteren havde for et stykke tid siden lånt nogle reklamefilm af Jakob S. og havde til lejligheden fået dem overspillet til computer. Desuden var der nogle rariteter i form af film om tilblivelsen af Traction Avant samt 2CV'en. F.eks. kan det nævnes, at det kun tog 13 mdr. at udvikle og fremstille Traction Avant'en så den stod klar til præsentation i 1934. Derimod tog det 13 år at udvikle 2CV'en - selvfølgeligt afbrudt af 2. verdenskrig - så den stod klar på bilsalonen i 1948..

  Ligeledes var der en gammel klassiker fra den danske filmskat - nemlig "Slap af - Frede" med Morten Grunwald som agent Frede Hansen og Ove Sprogøe som agent David Smith. I filmen får Frede en 2CV som "firmabil" med alt tænkeligt udstyr samt 320 HK under kølerhjelmen.

 
Her ses værkførerens flotte lagkage specielt fremstillet i anledning af Sven's runde fødselsdag. Gæt selv hvilket skarpt hjørne Sven har rundet. STORT TILLYKKE TIL SVEN..
 
 

Aftenens program havde trukket mange til - heldigvis.
Det må vel også konstateres, at aftenens program i allerhøjeste
grad levede op til forventningerne.
 

 
Filmen om 2CV'ens tilblivelse handlede blandt andet om, hvordan nogle af udviklerne mødtes igen efter omkring 40 år efter præsentationen af 2CV'en og fortalte om, hvilke udfordringer de blev stillet overfor..
 
 

Her fortælles der, hvordan man forsøgte med forskellige tiltag
at få den lille luftkølede motor til at bortskaffe varmen fra cylindrene...
De første motorer man benyttede var væskekølede,
men dette ville man væk fra, da man ikke ønskede
væske der frøs om vinteren.

 
Her ses et snit af den 2 cylindrede motor med vandret liggende cylindre. En mere perfekt motor findes næppe !! Den forblev også næsten uændret i hele produktionstiden.   Her er et snapshot af motorens funktion der viser den samtidige tænding i begge cylindre af de benzindampe, der tilføres via manifolden hvor benzinen opvarmes.

WEB-masterens medbragte kringle, der blev lagt i fryseren ved sidste klubaften,
kom denne aften til ære og værdighed til de sultne og kaffetørstige.

Så kom ikke og sige at det ikke er værd at komme til klubaften !!
 

Klubben hvor der sker noget!


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2001. Sidst opdateret den 09. november 2008

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.