GENERALFORSAMLING 2003

Klubbens ordinære generalforsamling blev afholdt hos Line & Brian lørdag, den 15. november 2003! !

Som sædvanligt foregik alt i god ro og orden - under hyggelige former i klublokalet, der til formålet var indrettet med overdådigt kaffebord med alt til faget hørende..

Det mere formelle i generalforsamlingen vil blive offentliggjort andetsteds til medlemmerne, men jeg kan dog godt allerede nu røbe, at "alt er ved det gamle" og klubben lever i bedste velgående ! ! !

Noget nyt er dog hændt:

En mindre delegation fra klubben
var til træffet i Italien i sommer og
har derfra hjembragt nogle forme,
der i dagens anledning frembragte
nogle flotte 2CV'er af budding...

 

Click to enlarge

 

Click to enlarge

  Ydermere er værkstedspædagog Brian
blevet udstyret med en mascot - nej
ikke en lille bil med et hjul i hvert hjørne
 - men en lille hund med 4 poter og som
Shu Bi Dua synger "en på hvert sit ben
og bagest sidder halen fast og vipper"

  Efter generalforsamlingen samt den obligatoriske "sparken dæk" hvor Brian's nyerhvervede ID19 blandt andet blev betragtet, var det tid til at gå til bords. Som altid går man aldrig forgæves, hvis man er til bordets glæder - det kunne tydeligt erfares og aftenens overraskelse var desserten i form af 2CV-budding - og tro mig aldrig har en budding set så flot ud ! ! Der er samlet nogle billeder fra dagen/aftenen, der viser den hyggelige atmosfære og måske giver mod på at dukke op til et af de næste arrangementer... Alle er MEGET velkomne.. 


Vil du være med på en kigger - så er det her du klikker.


Tak til Line og Brian for et godt arrangement ! !
 

Klubben hvor der sker noget!


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2001. Sidst opdateret den 26. marts 2004

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.