ÅRETS FØRSTE KLUBAFTEN I 2016
Som annonceret havde vi fået tidl. landsformand Peter Bue
Nielsen til Lolland denne aften i februar.
Da Peter i stort set
hele sit liv har haft modeltog var det nærliggende at få ham
til at øse af sin store viden indenfor denne hobby.
Vi
fik derfor først en meget detaljeret gennemgang af modeltog i
form af en til lejligheden udarbejdet powerpoint præsentation
med titlen
"Fra optrækstog til digitalstyring.. ".

Jeg tror nok, at der var mange detaljer, som de fleste
ikke var bekendt med.
Blandt andet findes der et japansk modeltog med en sporvidde på
3 mm - det er ikke ret stort.
Men som Peter bemærkede: "et stykke ståltråd sendt til Japan,
kommer retur som gennemboret på langs".. De kan bare det
dér med teknik.
Undervejs i foredraget fortalte Peter også om en modelklub på et
plejehjem i Fredericia.
Der er ofte mange ældre mænd sådanne steder, der ikke har en
for dem interessant hobby.
Ved fælles hjælp fik man
etableret en ugentlig modeltogsdag, hvor mændene blomstrede op -
f.eks. var der på et tidspunkt en beboer, der havde været
rangermester på en banegård. Han kom på forunderlig vis
tilbage til en for ham kendt verden.
|