INTRODUKTIONSAFTEN MED MODELBILER - FEBRUAR 2005
Årets første klubaften
onsdag, den 02.
februar 2005! !
(også kaldet Ole Olsens fødselsdag - den anden i anden)
Gentagelse af en succes er ikke altid noget, som man slipper så
heldigt fra. Men der er undtagelser..
Første klubaften byder traditionen tro på lidt "kold-start", da
det jo ofte er koldt udenfor og ikke rigtigt tid til udendørs
sysler. Derfor går en sådan aften også for det meste med snak og
hyggeligt samvær, hvor årets kommende projekter drøftes og
vendes med ligesindede.
Desuden bød aftenen på et rigt udvalg af modelbiler
(omkring 100 stk. i forskellige skala) samt andet tilbehør, som
en rigtig "dreng" ikke kan undvære - det være sig
bøger og andet tilbehør med relation til Citroën-biler.
Modellerne var både til udstilling og til salg, og der var også
flere, der fik suppleret samlingen derhjemme.
Dog blev der også tid til at "sparke dæk" ude på værkstedet, og
et kommende nyt medlem havde ligeledes fundet vej til
klubaftenen sammen med sønniken. Så der er basis for fremtiden.
Stemningsbilleder fra aftenen ses ovenfor - flere billeder kan
ses ved at klikke på linket ..
Desværre havde "Deres udsendte" ikke mulighed for at deltage
denne aften pga. den om sig gribende influenza, så et korrekt
stemningsbillede for aftenens forløb er ikke muligt at
gengive.. Ligeledes forlyder der intet om, hvorvidt aftenen gik
"i kage"...
|