KLUBAFTEN - MAJ 2006

På programmet for aftenen stod der "MEHARI aften - planlægning af Gavnø" - dvs. vi skulle dels se og høre om, hvor langt Carsten og Per M. er kommet i deres projekt med opbygning af et par MEHARI'er samt lægge hovederne i blød for årets overraskelse til Gavnø.

Men da Carsten var lovligt forhindret i at deltage på aftenen, da han var ude i terrænet som deltager i en øvelse med den danske armé, så blev det ikke til så megen MEHARI-snak denne aften - sådan projektmæssigt forstås !! Der er jo altid den sædvanlige small-talk.  
 

I stedet for var der lige en anden lille opgave, der kunne løses med lethed - nemlig udskiftning af en forlygtepære på WEB-masterens C5, så Nordholdet kunne køre hjem med fuldt blus på lampen..
Men sådan kom det bare ikke til at gå.. Bevæbnet med kedeldragt og ildhu tilbød vor formand sig som værende den frelsende engel i forbindelse med at skabe lys over land. Men efter få øjeblikke lød der et "HOV" og sveden begyndte så småt at komme til syne på formandens pande. Den lille fjeder, der holder pæren på plads, var smuttet sig en tur: så frem med magneter, lygte og tandlægespejl - men lige meget hjalp det.

Formandens jagt efter en fjeder !
 !
Per M på jagt efter fjederen..
 

 
Det blev til en større operation end forventet. Heldigvis havde Jeanette atter tænkt på vore gode appetit og medbragt en herlig hjemmelavet æblekage "med det hele". Uhm. Det dulmede "smerterne" lidt over ikke at kunne løse et simpelt problem som at udskifte en sølle forlygtepære..
Jeg er sikker på, at der efter denne aften er en del, der vil skrive under på, at det er lettere at servicere en 2CV end en af de mere moderne modeller..

Det lykkedes aldrig at finde fjederen, og derfor kunne pæren ikke monteres.. Der kom ellers flere forslag om at demontere det meste af fronten på C5'eren, men disse blev høfligt afvist..


Man opgiver ikke så let..
 

  Efter at have fortæret kaffe og æblekage blev der også lidt tid til lidt Gavnø-snak. Bare rolig - vi kommer med en overraskelse igen i år.

Men mere siger vi ikke på nuværende tidspunkt - det skal være en overraskelse. Ellers kan man komme til klubmøde i juni, hvor der skal lægges sidste hånd på planerne..


Sådan ser det ud, når man forlader en klubaften..



Klubben hvor der sker noget!

 

Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2006. Sidst opdateret den 21. maj 2006

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.