LØVSPRINGSRALLY 2007

 


Den 20. maj 2007 afholdt vi det årlige Løvspringsrally.

Turen gik til Vestsjællands Bilmuseum i Sæby ved Tissø.

På turen var der indlagt et besøg hos klubmedlem Jakob Sølling i Sorø.

Jakob arbejder til dagligt hos CITROËN i Næstved og har efterhånden mange år på bagen med salg og service af vort bilmærke.
Det at køre i bevinklede biler er for Jakob en familiesvaghed, da han igennem årene har forsynet næsten hele familien med biler af "det rigtige mærke".

I dagens anledning havde vejrguderne sørget for flot vejr, så der var rig mulighed for at nyde både biler ude og inde hos Jakob.
Desuden blev der ved middagstid dækket op, så madkurven kunne nydes udendørs.
  Senere på dagen gik turen videre gennem det skønne landskab i retning mod Tissø, hvor bilmuseet er beliggende i byen Sæby.
Museet bød på stort set alt, der har med 2- og 4-hjulet transport at gøre. Biler, motorcykler, knallerter m.m. samt en del gamle brandbiler fra Københavns Brandvæsen.

Billedkavalkaden viser med al tydelighed, at turen var en succes.
 

Er du med på en kigger, så er det her du klikker.

 


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2007. Sidst opdateret den 21. maj 2007

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.