2CV service - aften den 6. august 2003 i klubværkstedet.

På klubkalenderen var aftenens tema - Service på 2CV - og dette blev næsten overholdt. Snakken gik som sædvanligt livligt og Jacob's "hittegods" fra én af hans ture blev betragtet.   En MEHARI med sænket undervogn - det er vist noget med lidt rust - stod på autotraileren klar til et godt bud fra én af de tilstedeværende. Så vidt vides er den allerede "landet" hos et af klubbens medlemmer fra "nordholdet".    Vor gode formand har som nævnt rigtigt næse for at komme de rigtige steder, når han som en af asfaltens farende svende kommer rundt i det ganske danske land. Jeg tror faktisk, at såfremt han møder en blondine i en 2CV, så vil han hurtigt kunne skabe sig et overblik over de relevant data - på 2CV'en forståes..

Click to enlarge

  Undervogns
billede inden
det for alvor
går løs ...
Nå, men tilbage til aftenens tema. 11 medlemmer - ja du læste rigtigt - havde fundet vej til klubhuset og da det nok ville blive en for stor opgave at renovere Sven Jean's Acadiane på en enkelt aften, blev det i stedet til en udskiftning af lejer i Brian's Dyane.   Klubbens nye medlem i den funklende flotte gule 2CV 6 har ved selvsyn hænderne "skruet" rigtigt på, for i løbet af aftenen fik værkstedspædagog Brian rigtig kvalificeret hjælp til at håndtere specialværktøjet. Som de viste billeder med al mulig overbevisning fortæller, så blev der gået til stålet - både med og uden hoved på hammeren..

Til slut var der selvfølgeligt også tid til lidt til ganen - Sven Jean havde bl.a. hjemmebag med - uuuhhhmmm....

Nedenfor er vist nogle billeder fra en hyggelig klubaften:

Click to enlarge
Det ses tydeligt, at hænderne er skruet godt på.

Click to enlarge

Værkstedspædagogen med specialværktøj..

Click to enlarge

Det forestående "projekt" betragtes.

Click to enlarge

Der kom også sved på¨panden...

Er det ikke
en flot "voksen" dame
på 39 år ???
 

Click to enlarge

 
 

Klubbens nye medlem fra Vestsjælland har investeret nogle af sparepengene i en flot 2CV årgang 1964 med 6 Volt anlæg og hele "svineriet".
Turen frem og tilbage fra Slagelse-kanten til Bandholm tager nu engang den tid, som det skal tage i en 2CV. Men tro mig - det er en fornøjelse at høre en 2CV-motor spinde som en kat i sommervarmen med taget rullet tilbage og kalenderen skruet tilbage til de glade dage i -64, hvor bilen rullede af samlebåndet i sit hjemland.. Jeg er sikker på, at det er en glad mand, der sidder bag rattet..
 

Husk at holde dig orienteret om de kommende arrangementer på vor WEB-site.


Copyright © Sydhavsøernes Citroën Klub 2003. Sidst opdateret den 26. marts 2004

WEB-master, design m.m.: SFH DATA, Haslev.